søndag den 6. januar 2013

Chanel: No. 559 Frenzy

Chanel 559 Frenzy Nail Polish

Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg inden for de sidste par måneder, har fået en mindre svaghed for Chanels neglelakker. Faktisk lidt sjovt - for jeg har altid syntes, at 185 kr for en neglelak var helt vanvittigt! Men efterhånden som neglelakkerne i min samling er blevet flere, har jeg dækket mange af basis farverne ind. Jeg tror derfor at grunden til, at jeg er faldet lidt for Chanel er, at de nogle gange leverer lidt andre farver og nuancer. Dog er det langt fra alle i deres kollektion, der er et MUST for mig. 

Frenzy er fra Chanels efterårskollektion i 2012. Jeg faldt for denne, da jeg synes at den er super som en neutral neglelak, som man kan bruge til alt. Det er en lys grå-beige, der dog kræver 3 lag for at dække helt. Men resultatet er fantastisk - tænk at man kan være SÅ glad for en neutral farve. 

Chanel 559 Frenzy Nail Polish

Chanel 559 Frenzy Nail Polish

Som sagt er det langt fra alle Chanels neglelakker, der er et musthave for mig. F.eks. synes jeg at resten af efterårskollektionen, der består af Vertigo (mørk brun med shimmer) og Suspicious (mørk pink), er kedelige og virkelig intet sigende. BUT! - Frenzy, I love!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar