mandag den 14. januar 2013

OPI: Morning Money Penny

OPI Morning Money Penny Nail Polish

Her får i den anden OPI jeg fik i julegave. Faktisk findes der en tredje neglelak i kollektionen med magnetiske neglelakker, en guld, der dog ikke siger mig noget.

Morning Money Penny er en bordeaux neglelak, der også indeholder ultra fint holografisk glitter. Igen en udemærket konsistens - måske en anelse tykkere end Is That Silva?. Jeg troede egentlig at magneten, der følger med til denne neglelak, ville give lige linjer over neglen - dog var dette ikke helt tilfældet. Faktisk havde jeg ret svært ved at få magneten til at virke. Det skal dog siges, at jeg vil give den en chance mere en anden dag - tror at min tålmodighed var sluppet op for i dag ;-) Derfor valgte jeg at bruge min anden OPI magnet, dog skal i ikke snydes for, hvad der kom ud af den oprindelige magnet:

OPI Morning Money Penny Nail Polish

Som i kan se er mønsteret mere zig-zag agtig end magneten viser. På de nedenstående billeder, har jeg brugt magneten fra Is That Silva?.

OPI Morning Money Penny Nail Polish

OPI Morning Money Penny Nail Polish

OPI Morning Money Penny Nail Polish

Igen en smuk magnetisk neglelak. Helt klart et godt valg fra OPI's side, med det smukke holografiske glitter - det giver lige neglelakken det sidste. Jeg vil helt klart prøve den originale magnet igen, da jeg har googlet lidt og kan se at andre får samme resultat som mig - bare bedre. 

Hvis jeg skulle vælge mellem de to magnetiske neglelakker fra OPI i denne omgang - så må det helt klart være Is That Silva? der er min favorit. Den er bare helt fantastisk. Morning Money Penny er også virkelig smuk, men den anden har bare et eller andet jeg er helt vild med!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar